Du er hermed inviteret til en selvforkælende dag med en 3 timers yin yogaworkshop, hvor du vil blive guidet, kærligt og nærværende, af Bjørg.
Du vil komme til at sætte tempoet ned, skabe indre ro og overskud.
I yogaen, bevæger vi os langsomt, roligt og blidt. – Vender opmærksomheden indad, og giver os selv hen til den fulde oplevelse og tilstedeværelse.
Vi vil have fokus på at komme ud af hovedet og ned i kroppen, og komme ind i en meditativ tilstand: Selv i de mere fysisk udfordrende stillinger bliver det meditativt og rart.
Igennem yoga workshoppen vil du skabe flow, løsne op for eventuelle blokeringer, og få løftet energierne. Til sidst slutter vi af med yoga nidra, så du kan komme svævende derfra.
Der vil blive serveret udrensende brændnældete, kombucha og lidt lette snacks bagefter.
Intet udstyr medbringes – måtter, blokke og alt andet nødvendigt vil allerede være til rådighed ved workshoppen.
Der er et begrænset antal pladser, så meld hurtigt tilbage, hvis du vil med.
Namaste, Bjørg
Villa Vitalis
Ordrupvej 74 A 2920, Charlottenlund
Søndag d. 3. November Kl. 10 – 13
400 kr
Medlemmer af Bjørgs yoga 350 kr
Tilmelding og betaling er bindene, og refunderes ikke. Hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at videregive pladsen til en anden.